Nyheder

Klubhus snart 10 år

Den 20. august 2010 blev vores nye fitnessbygning indviet - som tiden dog går.

I disse dage, for 10 år siden, blev der knoklet i vores fitnessbygning for at få de sidste ting på plads og klar til åbning. Bygningen, der ligger inde på Rønne Stadion, blev udvidet med i alt 100 m2, så det samlede areal kom op på 200 m2. 

Den 20. august blev bygningen så indviet, hvor den 56 m2 store sal udgjorde vores samlede fitnesstilbud. Dertil var toiletter og omklædningsrum. Siden er det jo gået stærkt og i dag er der fitnesstræning i alle 200 m - og vores drøm om at kunne få 100 aktive, er i dag afløst af ca. 1100 med fitnesskort til vores bygning.

Bygningen skal ikke bruges længere, når vi efter planen får bygget nyt på Louisenhøj. Et byggeri, hvor vi netop i disse timer er ved at få de sidste brikker til at falde på plads. 

Den "gamle" bygning skulle efter planen overgå til Viking Fodbold til årsskiftet. De ville indrette den til E-sport. Men som følge af Coronakrisen og den dermed store nedgang i indtægter, har klubben i går meddelt os, at de trækker sig fra aftalen. 

Så nu må fremtiden vise, hvad bygningen skal bruges til. Opførelsen har kostet et godt stykke over 2 mio. kroner og kan erhverves for 1,2 mio kroner, hvis I er en folkeoplysende forening. Den kan ikke sælges til private. 

Skal den forblive på vores hænder, skal vi nok finde aktiviteter at putte i den :-) 

Men tænk, at der allerede er gået 10 år. Den 20. august er den officielle jubilæumsdag. Vi regner med, at at vi flytter fitnessaktiviteten 200 meter mod vest lige omkring årsskiftet 2020/2021. 

 

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.