Nyheder

Husk din rose

Vores frivillige er af altafgørende betydning for vi kan have en forening med de mange tilbud.

Viking Atletik får altid mange roser for vores frivilliges arbejde. Ros fra både deltagere, medlemmer og alle dem, som kommer i berøring med klubben på den ene eller den anden måde. Om det er rengøringen, trænerne, hjælperne, vejviserne eller alle de andre mange funktioner vi har til vores events.

Vores frivillige er vores vigtigste ressource og tusinde tak for indsatsen til jer alle.

I Viking Atletik har vi ca. 100 faste frivillige. Det vil sige trænere, instruktører, udvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, rengøring, vedligeholdelse af grund og bygninger. Vi har korttegnere, vi har nogen der hjælper med idrætsmærket og vi har livreddere – og mange, mange flere.

Vi bruger rigtigt mange hjælpere til vores events. Fra måske 12-14 hjælpere på en dag og op til over 150 når vi f.eks. laver Etape Bornholm. Vi har folk der hjælper med pakkeopgaver, om det er t-shirts eller kort. Der dem der sælger vand og øl til vores events, hænger medaljer over hovedet på glade deltagere, når de kommer i mål og så videre og så videre.

Tusinde tak til jer alle for den kæmpe indsats du yder. Det er lige fra få timer om året – til jer der kommer i klubben hver eneste dag…. I er guld værd

Alt arbejde i klubben ydes frivilligt og ulønnet – så husk at give din frivillige et klap på skulderen, næste gang du møder ham eller hende.

Et fællesskab – en forening, en idrætsklub (kært barn har mange navne) er 100 procent afhængige af frivillige. Det er jo også det, der ligger i ordet ”Forening”. Vi gør det hele i fælleskab. Det er DIN indsats der gør, at vores medlemmerne har du muligheder der er. Om det er træning eller det sociale fællesskab.

Vi er jo storforbrugere af frivillige. Har du lyst til at gøre en indsats for fællesskabet, så skal du være hjertelig velkommen. Om det er som udvalgsmedlem, træner, instruktør, rengøring eller vejviser eller andet, så meld dig gerne, når jeg f.eks annoncerer efter hjælp på vores facebook. Det kan være f.eks. en vejviser opgave til et løb, hvor du i 30-45 minutter skal stå og vise vej. Vil du mere, så er du altid velkommen. Kontakt mig – eller dit udvalg og tilbyd din arbejdsindsats. Jeg er sikker på, du vil blive taget god i mod.

Endnu engang tak for hjælpen. – og husk at takke din træner o.lign. for indsatsen.

De mange frivilliges indsats er grunden til, at vi kan have det billige kontingent, som vi alle nyder godt af. Det hele hænger sammen. 

Del denne side

Følg Etape Bornholm