Nyheder

Bliv medlem af vores cykel og triudvalg

Har du lyst til at udvikle cykel og tri tilbuddet i Viking Atletik, så bliv medlem af vores udvalg

Det sidste år har cykel og triudvalget levet en stille tilværelse i Viking Atletik. 

Vi vil gerne opruste med især fællestræning til triatlon, hvor vi jo bl.a. har svømmehallen 4 gange om ugen.

Har du lyst til at gøre en indsats som medlem af Cykel og Tri-udvalget, så meld dig gerne under fanerne. 

Der er også mulighed for at lave fællesrejser til stævner og andre aktiviteter. Der er afsat pengene i budgettet til det, så vi mangler kun nogen, der også kan få ideerne videre til udførelse. Mulighederne er mange ! Udvalget sætter rammerne. 

Cykeltræningen.... Viking Atletik har to ugentlig træningspas. Et om onsdagen hele året (MTB om vinteren) og mandagstræningen til Bornholm Rundt. Vi er ikke en cykelklub under DCU, så derfor kan du f.eks. ikke deltage i konkurrencer. 

Triatlontræningen. Her er der rig mulighed for træning. Bl.a. via vores tilbud i Rønne Svømmehal, som vi har til rådighed 4 gange om ugen fra oktober til og med udgangen af maj. Der er også både cykeltræning (se længere oppe) og løbetræning i klubben. Men der kan sagtens arrangeres kombinationstræning. Klubben har ikke mange der dyrker triatlon, men det kan udvikles for den rette. 

Viking Atletik betaler licenser til Tri-forbundet, når det er nødvendigt. Kravet er dog, at du stiller op for Viking Atletik (naturligvis). Også inden for de øvrige idrætstilbud Viking Atletik tilbyder i DIF-regi (atletik og O-løb). 

Cykel og triudvalget består lige nu af:

Tim Lambrecht 

Majken Jørgensen

Michael Ovesen

Vil du være med, eller se det hele an, så tøv ikke med at kontakte mig for yderligere oplysninger. Det er vigtigt at vi får styrket tri-delen, hvis tilbuddet skal forblive en del af klubbens samlede tilbud. Der er 4-6 møder om året og dertil de aktiviteter udvalget beslutter sig for at lave. 


Claus Clausen

23 71 35 35 - eller cc@viking-atletik.dk 

Del denne side

Følg Etape Bornholm